Kurv nr. 2

    Så er jeg klar til at gøre endnu et forsøg.

Jeg har bestilt nogle flere materialer og håber det måske kan lette processen lidt.

Så nu er det bare at gå i gang igen. Min mavefornemmelse siger det bliver lettere denne gang.

 Jeg har købt to færdige bunde. Der er små huller hele vejen rundt i kanten hvor peddigrørene stikkes igennem. Det tror jeg bliver vejen til succes :-) 

Allerede godt igang. Igen har jeg fået hjælp af youtube. https://www.youtube.com/watch?v=FpC51pCloJE

Så er det bare at flette rundt med forskellige materialer. og højden kan man selv bestemme.

Jeg starter med søgræs. En positiv oplevelse, og meget lettere at have med at gøre en peddigrør. Samtidig er det ikke hårdt for fingrene at arbejde med.

Jeg har skiftet mellem forskellige materialer. Bl.a. har jeg brugt 1.5 mm peddigrør, papirgarn og søgræs. Det blivet et flot spil. 
Nu skal der flettes en afslutning. Men der skal man igen være varsom. En af rørene knækker. Men den knækkede ende klippes blot ned og så stikker man et nyt rør ned ved siden af. Pyh... Troede lige det var en ommer.

Sådan ser kurven ud under bunden. Man kunne have valgt at male eller bejse bunden inden start.

Den færdige kurv. Den er da blevet ok. Og var faktisk lidt sjov at lave :-)

Min plan var at forsøge at flette med brombærranker. Men det har jeg ikke nået. Men jeg har fundet en tang i Bilka til en 50'er som jeg vil prøve at af-torne rankerne med. Den er beregnet til roser.

Udfordringsopgaven i modgang og medgang

Tjahhh.... altså det der peddigrør projekt går ikke lige så godt :-(

Efter utallige forsøg og et svindende mod har jeg omsider fået mobiliseret en smule viljestyrke. Så nu SKAL det bare lykkes!

Op på hesten igen. Der måles op til en ny kurv.

Efter en grundig iblødsætning går jeg igang. Denne gang har jeg fokus på at holde rørene våde. Til det har jeg brugt en vand forstøver.

Det fungerede rigtig fint.

De lidt tyndere brune rør er lidt mere fleksible at flette med.

Da alle de andre forsøg er endt med at mine skelet rør er knækket på det tidspunkt hvor de skulle bukkes op til kanten på kurven, har jeg denne gang valgt en lidt anden måde at gøre det på.

Jeg bukker rørene forsigtigt op i en blød bue og binder dem sammen med en elastik i toppen.

Bunden ser fin ud. Nu er det så bare at flette videre op af siden med godt i blød satte rør.

Det er hårdt for fingrene og tager en rum tid at flette en kurv. Så jeg har lagt arbejdet fra mig et par gange. For at det så ikke skulle tørre ud fik det hele en ordentlig omgang med vandforstøveren og blev pakket ind i en tæt pose. Dog syns jeg efter et par dage at rørene begyndte at lugte lidt jordslåede. Så man skal ikke lade dem stå sådan for længe.

Så er jeg endelig nået til kurvens afslutning. Jeg har via youtube fundet frem til hvordan afslutningen flettes. https://www.youtube.com/watch?v=1lFqMC5yMyw 

Her til troede jeg aldrig jeg skulle nå. Så lidt af en sejr er det.

Kanten er en dobbelt krydskant og er med bløde rør ikke nær så svær at lave som jeg havde troet.

Min færdige kurv. Om end den er lidt skæv :-)

Gruppeopgave - Middelaldermad

Middelalderen:

Middelalderen betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcis til 476-1453 me dhenholdsvis det vest og østromerske riges fald som yderpunkterne. Idag bruges det almindeligvis om perioden ca 500-1500. (wikipedia.dk)

Middelalderens mad kendes først og fremmest gennem de kogebøger, som er overleveret fra 1200- tallet og frem, og de fortæller givetvis mest om, hvad overklassen spiste. Når oplysningerne suppleres med arkæologiske undersøgelser og redskaber, kan de imidlertid give et bredere billede, som bl.a. viser at middelalderens danske køkken havde et overraskende internationalt præg. Råvarerne var naturligvis overvejende lokalt producerede, men tilberedningerne svarer til dem, der findes i franske, engelske og tyske kilder, og krydringen var stærk og mellemøstlig. (danmarkshistorien.dk)

Vores jord til bord projekt

Den teoretiske del

Projektet er tænkt at skulle være et forløb for socialt udsatte unge i alderen 15-18 år. Formålet er at ryste de unge sammen efter at der er kommet nye til. Overordnet vil vi have fokus på at det skal være et forløb som giver de unge en naturoplevelse med spiselige planter der samles i naturen og en friluftslivs oplevelse, således at det fremmer deres interesse og forståelse omkring naturen. Der udover vi vi gerne styrke det sociale, samarbejde og sund livsstil, samt estetikken omkring et måltid.

Vi har tænk aktiviteten ind ud fra smtte modellen

Sammenhæng: Vi vil realistisk se på hvilken gruppe af unge vi har med at gøre.Vi tager udgangspunkt i det de unge er optaget af og hvordan de fungerer sammen. Vi vil tage med i overvejelserne om der er særlige behov der skal tage hensyn til.

Mål: At de unge får en interesse for hvad der findes af spiseligt i naturen og får lyst til aktiviteter i naturen

Tegn: At de unge hygger sig og kommer i FLOW og at de viser en nysgerrighed overfor aktiviteterne. Vi vil holde øje med om alle er optaget af deres aktivitet og om grupperne fungerer.

Evaluering: vi snakker med de unge om forløbet. Tager billeder under aktiviteten og hænger op på opslagstavlen for at holde fast i den gode oplevelse. Vi evaluerer i personalegruppen og aftaler omkring en opfølgning.

Tiltag: Vi vil inddrage de unge i planlægningen af aktiviteten og tage udgangspunkt i hvad der optager dem. Forud vil vi tage emnet "middelaldermad" op og ved at tage udgangspunkt i f.eks. det moderne "stenalderkost" vække deres interesse for middelaldermaden. De unge deles op i grupper. 1. gruppe står for indsamling af urter i naturen. 2. gruppe står for bålet. 3. gruppe står for tilberednig af de købte råvarer. 4. gruppe står for det æstetiske omkring borddækning med naturens materialer.

Hvorfor er natur og udeliv vigtigt:

Videnscentret for friluftsliv og naturformidling har i samarbejde med afdelingen for familier og sundhed i Hillerød kommune lavet en to årig undersøgelse der viser at friluftsliv fremmer trivsel og modstandskraft hos udsatte børn og unge.

Undersøgelser viser at ved bruge naturen som pædagogisk ramme, styrkes fællesskabet, læreprocessen og trivslen.

Naturen giver mulighed for at udfolde sig, prøve nyt og at lære noget om sig selv, samtidig med at det giver oplevelser hvor alle sanser er i brug. Oplevelser i naturen byder på socialt samvær, relationer, som kan motivere til lyst og mestring af tilværelsen. (Skoven-i-skolen.dk)

En anden undersøgelse viser at de erfaringer og den viden som vi knytter til naturen, er en del af den naturarv vi overfører til de næste generationer. Derfor har naturoplevelser stor betydning for almen dannelse. (Edlev s. 15) De bevidste og ubevidste påvirkninger som vi udsættes for, skaber vores dannelse. Når vi som pædagoger arbejder med natur og miljø beror det på vores egne dannelsesidealer. Derfor må vi kunne forholde os til natur og miljø spørgsmål. (Edlev s. 25-27)

Ifølge Svein Sjøberg(2005) kan vigtigheden af at beskæftige sig med naturfag deles op i fire punkter.

Økonomi: Erhvervslivet baserer i stigende grad produktionen på naturvidenskab, derfor er det vigtigt at fremtidens unge kan bidrage med viden og udvikling.

Nytte: For at blive fortrolig med naturen og forstå omverdenen, så  man kan mestre teknologien.

Demokrati: Så man tager personligt ansvar og tager kvalificeret stilling til miljøspørgsmål.

Kultur: For udvikling af kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed. (Edlev s. 17)

Vi bliver klogere på os selv og omverdenen gennem sansning i naturen. Det at opleve er en vigtig forudsætning for at lære. (Edlev s. 23)

Når vi færdes i naturen udsættes vi for stimuli, som påvirker vores sanseapperat, derved sker der en perception når vi sammenstiller og fortolker indtrykkene til en helhed. Sanselig erfaring er med
til at udvikle kropsbevidstheden. (Edlev s. 33)

Den praktiske del

Vi har valgt at mødes en aften, for at lave maden sammen. Michael C. har lagt hus og køkken til.

Vi har delt opgaven op så hver af os står for en ret. Vi har hver især handlet ind. Det er mange urter i opskrifterne. En stor del er at finde i naturen når vi kommer længere hen på foråret. Men lige nu kunne vi kun finde brændenælder og ramsløg. Resten har vi købt friske.

Pga. tiden og en kold tid har vi valgt at lave maden i et køkken, men har snakket om at det let kan laves på bål. Det at det let kan tilberedes både inde og ude øger fleksibiliteten for at få det gennemført, selvom der opstår en situation hvor der skal tages særlige hensyn til de unge.

Det har været spændende at lave maden i fællesskab, og det har givet et godt overblik over aktiviteten, før den evt. skal udføres i praksis med en gruppe unge.

Opskrifter:

Brød:

1)

Ingredienser:
100 g græskarkerner
100 g solsikke kerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl ekstra jomfru olivenolie
2 tsk Læsø eller Himalayasalt
Anvend gerne økologiske ingredienser, så undgår du unødig kemi
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser i en skål
Kom massen i en smurt form
Bag brødet i en time ved 160 grader (forvarmet ovn)
Det er vigtigt at nødder, kerner og mandler kommer HELE i brødet. Blendes eller kværnes de, så frisættes de sunde men sarte fedtsyrer og de kan harskne, når brødet bages ved 160 grader (og så er de ikke spor sunde mere).

Vegger

1 kg hvedemel

10 gram gær

1 tsk salt

¾ lunkent vand

evt. safran

Udrør gæren I ca 4 dl vand, kom me log salt i.

Ælt dejen. Safran stødes og opløses I lidt vand.

vand afpasses med henblik på en blød og smidig dej.

Dejen stilles til hævning et lunt sted 3-4 timer.

Dejen æltes og forms til kornformede vegger.

Brødene tildækkes med et klæde, hæver på et lunt sted ca 30 minutter.

Pensles med koldt vand. Bages I en forvarmet ovn på 250 grader.

Efter 5 minutter skrues ned til 200 grader. bages færdige ca. 10 minutter.

Middelalder forårssuppe:

Kyllingeboller:

3-4 kyllingebrystfileter, blendes til fars - du skal bruge ca 300 gr kyllingefars

Ca 100 gr røget spæk, finthakket

Ca. 1 dl piskefløde

0,5 tsk stødt koriander

0,5 tsk safran opløst i lidt varmt vand/suppe

Salt og hvid peber

Alt røres godt sammen, lad det hvile koldt ca. en 0,5 time. Formes til boller, der koges i 2 liter suppe eller bouillon. Vælg den type suppe, du bedst kan lide eller har til rådighed - terning kan anvendes.

Suppen:

Suppen der er anvendt til at koge kyllingebollerne i

0,5 meget fintsnittet spidskål

0,5 l finthakket ramsløgblade

0,5 l finthakket skvalderkålsblade

0,25 l finthakket brændenældeblade (de små fine)

0,25 l finthakket små mælkebøtteblade

2-3 fed finthakket hvidløg

Tag bollerne op af suppen og kog den fintsnittede spidskål heri. Når kålen er næsten mør, tilsættes de øvrige ingredienser. Alt koges igennem, men ikke så længe at det grønne bliver kedeligt at se på. Jævnes evt. med lidt maizena.

Smages til med salt og evt mere hvidløg ( efter smag og behag).

Tilsæt kyllingebollerne og servér med et godt madbrød

Kylling i øl

En rigtig vinterspise, der nemt kan tilberedes over bål.

250 g kyllingebryst

4 skalotteløg

100 g bacon

100 g svampe

Diverse grøntsager, som porrer, gulerødder, persillerod og pastinak

Krydderurter – persille, purløg, timian

Salt og peber

½ l vand

Ca. 2 øl evt. hvidtøl

Tilberedning:

Løg og kylling skæres i småstykker og brunes sammen med bacon på en pande. Det steges i smør.

Kom kylling, løg og bacon i en gryde og tilsæt vand og øl evt. bouillonterning. Groftskårne grøntsager kommes i, og retten småkoger i mindst 1 time.

Æble-mandelpudding

1 dl rismel

1 dl smuttede mandler

1/2 l vand eller mælk

1 knsp. nelliker

1/2 tsk. salt

2 tsk. kanel

1/2 tsk. ingefær

1/2 g safran

5-600 g madæbler

1-2 dl sukker

lidt revet muskatnød til pynt

Skræl æblerne og skær i små tern. Bland sukker, rismel, finthakkede eller revne mandler og vand eller mælk. Bland alle krydderierne undtagen muskatnød og tilsæt.

Kog det op under omrøring og tilsæt æbleternene. Kog det igennem i ca. 5 minutter under stadig omrøring til det er tykt.

Kom i en serveringsskål og drys lidt muskatnød på toppen. ik

Serveres afkølet.